Fra barnsben lærer vi en rutine: morgenmad kl. 8, frokost kl. 13, aftensmad kl. 19.
Denne tidsplan er praktisk for det sociale liv og arbejdet, men den ignorerer fuldstændig den enkelte persons individuelle døgnrytme, ifølge en -korrespondent.
At tvinge mad i dig, fordi det er “tid”, mens din krop endnu ikke har signaleret sult, er en sikker måde at forstyrre dine naturlige reguleringsmekanismer på og tage ekstra kilo på. Din kronotype – om du er en ugle eller en lærke – bestemmer ikke kun, hvornår du står op, men også hvornår udskillelsen af fordøjelsesenzymer og -hormoner er på sit højeste.
“Uglen”, som tvinger sig selv til at spise en tyk morgenmad ved daggry, gør det på bekostning af fordøjelsen og komforten, fordi hendes stofskifte stadig sover. Hendes krop vil vågne klokken 11, og så vil maden være fordøjet ordentligt, men de sociale normer siger allerede, at hun skal tænke på frokosten.
Rigide diæter tager heller ikke højde for de daglige udsving i vores aktivitet og anstrengelse. På en dag fuld af møder og stress føler du dig måske ikke sulten før om aftenen – og det er en normal reaktion fra nervesystemet.
Og på en rolig weekend med en gåtur kan din appetit komme tidligere og være stærkere. At tilpasse sig disse naturlige udsving betyder, at man skal respektere sin krop og ikke nedbryde den til et abstrakt skema.
Intuitiv eller fleksibel sultspisning ser ofte ud som et rod udefra. Men indeni er det et kalibreret system, hvor det at spise bliver en reaktion på et reelt behov, ikke et tikkende ur.
Det reducerer risikoen for overspisning, fordi du begynder at spise, mens du allerede er moderat sulten, i stedet for at gå til den, hvilket fører til hurtig og ukontrolleret indtagelse af mad. Hold op med at skamme dig over dit “rod”, når du opdager, at din vægt forbliver stabil, og din fordøjelse er perfekt på forretningsrejser med deres flydende tidsplaner.
Men derhjemme, hvor de forsøgte at spise “rigtigt”, kæmpede de konstant med tyngde i maven og tanker om mad. Det viste sig, at det personlige “rigtige tidspunkt” kommer omkring klokken elleve, tre og otte om aftenen, og det er ikke en abnormitet, men normen.
Eksperter i metabolisk sundhed taler i stigende grad ikke om et regime, men om “madvinduet” – det tidsrum i løbet af en dag, hvor du indtager al din mad. At reducere det til f.eks. 8-10 timer kan have positive sundhedsmæssige fordele, men starttidspunktet for dette vindue kan og bør skifte afhængigt af din livsstil og kronotype.
Det er ikke vigtigt, hvornår du spiser, men at du giver dig tid til fuld fordøjelse og hvile mellem måltiderne. Hvis man blindt følger et skema, spiser man for skemaets skyld, ikke for sin egen.
Det er langt mere værdifuldt at udvikle en rytme, der er synkroniseret med dit indre ur i stedet for en produktionskalender. Det frigør dig fra unødvendig angst, når omstændighederne ændrer sig, og giver din krop netop den fleksibilitet, der er tegn på ægte sundhed.
Læs også
- Hvad sker der, hvis du holder op med at spise efter klokken seks: Vi skiller en populær myte ad i molekyler
- Hvorfor diæter med betegnelsen “keto” eller “paleo” kun er en midlertidig krykke: Hvad ligger der bag de trendy betegnelser?